Roadtrip Norge juli 2021

7.400 km er det blevet til på mit Roadtrip Norge juli 2021. Jeg er nu kommet hjem efter 4 fantastiske uger. Vejret har været blandet, men hvad kunne jeg forvente, når man bl.a tager til Europa´s nordligst punkt.

Status på roadtrip Norge

Inden jeg tog afsted, havde jeg gjort mig en masse tanker om, hvordan det ville blive at rejse 4 uger rundt alene med min bil, mit kamera og mit tagtelt. Langt de fleste dag har det været fantastisk. Det at rejse alene har overhoved ikke givet problemer. Jeg har mødt mange mennesker, som jeg har fået korte eller længere snakke med. En ung tysk pige, der som jeg rejste alene rundt. Hun syntes vi var seje, for normalt var det kun mænd, der gjorde det. En del tyskere, finner og et enkelt hold danskere. Selvfølgelig kun kortere samtaler, men fælles for dem alle var, at de var søde, åbne og imødekommende.

Allemandsret

Hjemmefra havde jeg gjort mig en del tanker om, jeg turde sove alene tilfældige steder. Efter den første urolig nat, besluttede jeg mig for, at det turde jeg naturligvis. Jeg havde et enkelt sted, hvor jeg ikke følte mig tryg, der kørte jeg videre og fandt et andet sted. Jeg har faktisk ikke været så meget på camping, som jeg havde forventet. Det var sjældent at jeg var helt alene på mit sted, men så fik jeg lige en snak med de andre, så jeg var sikre på, at det var søde mennesker. Allemandsret er en fantastisk opfindelse, det burde vi have i Danmark. Men selvfølgelig er det nemmere, at bo i en camper end i et tagtelt. Dog syntes jeg, at teltet fungere perfekt, samtidig med at det var utroligt nemt at slå op og lukke ned.

Vejret

Vejret var faktisk nok min største udfordring, specielt den første del af turen. Storm (20 sek/m) er ikke super godt for et tagtelt. Jeg testede det på Nordkap og besluttede derfor for, at på Lofoten ville jeg leje AirBnB, da de også lovede storm og massevis af regn der. Det er helt umuligt, at sove når teltet vipper fra side til side og det larmer som en gal. Så blev AirBnB en rigtig god løsning.

Helbred

Nordmændene er altså nogle seje mennesker – det går en tur på fjeldet, som vi går en tur i skoven. Og det, at gå på fjeldet kan altså ikke sammenlignes med en søndagstur i skoven. Det er helt ærligt vildt hårdt, også selv om jeg kun har gået de moderate vandreture, så blev jeg konsekvent overhalet af ældre, familier med selv mindre børn og massvis af hunde, der blev luftet. Belønningen på toppen var fantastisk. Men jeg har ondt i mine knæ, hvilket dog ikke var en hindring.

Økonomi

Norge er et dyrt land at leve i. Dels er benzinen dyrere, der er vejafgifter og masser af færger, og madvarer og restaurant, er betydelig dyrere. Jeg gav 35 d.kr. og 6 æbler – bare et lille eksempel. Men til gengæld har jeg ikke brugt mange penge på overnatning og restaurantbesøg.

Roadtrip Norge 2021

Ude godt med hjemme bedst. Alle mine bekymringer er gjort til skamme. Det har været en fantastisk ferie, mine varmeste anbefalinger går til dette smukke land, hvor jeg bestemt skal op igen. Tusinde tak til jer der har fuldt mig – tak for alle jeres kommentar, det betyder mere end i aner. Så må vi se, hvor turen går hen næste gang.

Galleri

Afslutningsvis får i lige en kavalkade af mine bedste billeder – ikke nødvendigvis de største oplevelser, men det billeder som jeg bedst kan lide. Det er alle uredigeret – det er jeg nemlig ikke nået til endnu. Endnu engang tak fordi i fulgte med – det gør mig glad.

Mit første rensdyr – siden så jeg rigtig mange
Midnatssol
En spækhugger på vej mod vores gummibåd
Kan i se menneskerne ? Så kan man bedre forstå, hvor kæmpe stort det er
Perfekt spejling
Perfekt spejling
Meget tidlig morgen
Find Helle
Godmorgen fra tagteltet