Luzern

Sydover – ned til bjergene

Jeg har en fascination for bjerge, så efter en overnatning ved Rheinfall går turen mere syd på, nærmere betegnet til Luzern.

I Luzern har jeg aftalt at mødes med min datter, svigersøn og barnebarn – de bor på en campingplads ikke langt derfra.

Mens vi venter

Luzern

Byen Luzern er hovedstaden i kantonen Luzern. Byen ligger i den tysktalende del af det centrale Schweiz. Byen er en relativ stor by med ca. 82.000 indbyggere.

Byen ligger rigtig smukt mellem bjergene Pilatus og Rigi i de schweiziske alper, samtidig med at den ligge helt ud til den meget smukke Luzernsø. Derfor er byen et mekka for turister.

Luzernsøen

Byens gamle bydel er utrolig smuk. Vi gik en tur på den gamle bymur, hvor udsigten over byen, søen og bjergene var utrolig smuk.

Vandretur på borgmuren
Den smukkeste udsigt deroppe fra

Kapelbroen

Byens vartegn er Kapelbroen, en træbro der første gang blev rejst i det 14 århundrede. Det er en utrolig smuk overdække bro der løber over floden Reuss. Broen er unik fordi den indeholder en masse malerier, der går tilbage til det 17. århundrede. Dog er en del af dem restaureret fordi en del af broen brændte tilbage i 1993, Broen er den ældste overdækkede bro i Europa.

Den fine gamle sø

Efter at have været turist med alle de andre turister kørte vi til Buochs, hvor campingpladsen ligger helt ud til Luzernesøen. Her er meget varmt, så det er skønt at bade i den meget afkølende sø.

Regnvejr og lavt hængende skyer.

Vi havde egentlig planer om en tur til top på Mount Rigi, men vejret den efterfølgende dag indbød ikke til det. Skyerne hang meget lavt, så jeg besluttede en vandretur i stedet for op gennem byen og opad i skoven. Jeg vil sige, at stejl her er noget mere stejlt end i England. Men en kort med fin vandretur blev det til.

Lavt hængende skyer
Den fineste udsigt
Næsten retur på campingpladsen
Lad os så komme i vandet

Tak

Her er masser af bjerge omkring mig, men herefter skal vi ned i de “rigtige” Schweiziske alper. Vi skal ned og kigge på virkelig høje bjerge, så bjerglandsbyer og vandfald. Så tak fordi du har fulgt med indtil nu, håber du forsat hænger på. Som altid kan du finde inspiration på min hjemmeside eller tilmelde dig mit nyhedsbrev.

Dagens selfie – Luzern søen

3 kommentarer til “Luzern”

  1. Pingback: Mount Rigi - Ebsen Traveling

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *