Min første planlagte tur gik mod den amerikanske grænse, da jeg meget gerne ville ind og Montana og se Glacier Nationalpark som jeg både have set og læst en del om. Vejret var perfekt og GBS´en var sat på grænsen. Første visning på GBS´en var 159 km ligeud inden første venstre sving. Det krævede masser af god musik.

Glacier National Park ligger i den nordvestlige del af Montana, USA, ved grænsen til Canada. Parken dækker ca. 4.100 km² og er kendt for sine høje bjerge, klare søer og gletsjere.

Den lange lige vej

Prærieland

Her er det total tydeligt at se, hvad Calgary´s erhvervsliv lever af. Landet var totalt fladt, masse af oliepumper stod og pumpede stille og rolig. De lignede store græshopper med deres store “ben”. Landbrugsland så langt øjet rakte og bjerge helt ude i baggrunden. Jeg ser 7 kæmpe store mejetærskere, der køre side om side og høster de kæmpe marker. Et helt helt anden størrelsesforhold en jeg er vant til, men enormt fascinerende.

Den rigtige prærie

Grænsen til Montana

Efter lidt ventetid ved grænsen, hvor jeg skulle købe visum for at komme ind i USA gik turen mod Glaicer Nationalpark. Som i nok kan forstå, at er det nationalparkens mange glaicers der har givet navn til parken. Men som rigtig meget anden natur, så forsvinder disse gletsjers i takt med den globale opvarmning. I 1850 var der 150 gletsjers i parken nu er der maksimalt 25, desværre. Parken blev etableret i 1910 og er en af UNESCO verdensarvsområde.

Dyrelivet skulle efter sigende være rigt her med arter som grizzlybjørne, sorte bjørne, elge, bjerggeder og pumaer. Det eneste jeg så var masser af jordegern.

Velkommen til USA

Den smukkeste dag

Going to the sum road

Målet med turen var at køre den ikoniske tur Going to the sun road. Going-to-the-Sun Road, er en 80 km lang panoramavej, krydser gennem parken og byder skulle have de smukkeste over bjerglandskabet. Det er en meget smal og meget smuk tur op gennem skoven, bjergene og forbi de smukkeste søer. Det krævede rigtig mange fotostop, for det ene sted var smukkere end det andet. Jeg skulle dog ikke hele vejen gennem parken, så jeg stoppede ved toppen.

Udsigten var betagende mange steder

Der blev smukkere og smukkere

Logan Pass

Logan Pass er toppen af going to the sun road i 2.050 meters højde. Her ligger der en lille restaurant, men der var så overfyldt, at jeg parkede længere ned af vejen og gik en meget smuk tur i området. Heroppe går der nogle fantastisk vandreruter. Udsigten er helt betagende og vejret er helt perfekt.

Gletchere

Tag til Glacier Nationalpark det vil du ikke fortryde

Retur til Canada

Herefter gik turen retur mod Canada. Glacier Nationalpark er helt utroligt smukt og virkelig et besøg værd, hvis du kommer på disse kanter. Hvis jeg havde haft mere tid, ville det være pålagt at bruge flere dage til det at vandre og udforske alle de smukke steder i parken.

Tak fordi i læste med

Tak fordi I læste med endnu engang. Har i set min nye hjemmeside? Nu skulle det hele gerne være blevet mere overskueligt og læsebart. Hvis ikke så klik bare her.

Rejsen igennem en lille del af mægtige Canada er først lige begyndt.