Moraine Lake, Larch Valley og Sentinel Pass

Turen i min lille autocamper fortsætter, og efter en meget kold nat – hvor jeg ikke turde tænde for varmen af frygt for strømforbruget – ankom jeg meget tidligt til Moraine Lake. Jeg havde hørt, at hvis man ikke var der inden solopgang kl. 06.00, var alt optaget. Jeg ankom kl. 05.45 og fik én af de allersidste parkeringspladser. Her var det guld værd at have mit lille hjem med på hjul – jeg kunne spise min morgenmad i ro og mag, mens jeg ventede på, at solen stod op. Jeg brugte også tiden på at gennemlæse instruktionsbogen og fandt ud af, at jeg godt kunne få varme i bilen uden bilens batteri blev brugt.

Moraine Lake ligger i den smukke Valley of the Ten Peaks i Banff National Park. Området har været hjemsted for Stoney Nakoda First Nations i tusinder af år, som brugte søen til fiskeri, jagt og indsamling af medicinske planter .

I 1899 blev søen opdaget af den amerikanske opdagelsesrejsende Walter Wilcox, der beskrev den som “en smal, afsondret dal med en lille sø omgivet af vilde, barske klipper” . Da det begyndte at lysne, begav jeg mig ned til søen og fandt et fantastisk sted at fotografere den helt utrolige, turkise sø. Hvis jeg i går var betaget af Lake Louise, så er Moraine Lake endnu smukkere – med de sneklædte bjergtoppe i baggrunden og morgenens lette tåge, der stille og roligt steg op og skabte en næsten magisk stemning.

Larch Valley

Efter flere timer ved søen begyndte jeg dagens vandretur mod Larch Valley – et område med lærketræer højt oppe i bjergene. På kortet stod det som en moderat tur på ca. 5,5 km hver vej, og det viste sig også at passe. Der var smukt hele vejen op, og efter adskillige pauser nåede jeg op over trægrænsen. Her ændrede landskabet sig markant – mere barskt, men stadig utrolig betagende. Larch Valley er kendt for sine lærketræer, der skaber en virkelig smuk farvekombination her om efteråret, hvor jeg besøger området. Området var oprindeligt også beboet af Stoney Nakoda First Nations, som havde en dyb åndelig forbindelse til landet og vandet.

Sentinel Pass

Min nysgerrighed førte mig videre mod Sentinel Pass i 2.611 meters højde. Sentinel Pass er en stejl og udfordrende rute, der forbinder Larch Valley med Paradise Valley. Navnet “Sentinel” blev givet af tidlige opdagelsesrejsende, der brugte passet som et udsigtspunkt for at holde øje med bevægelserne af lokale stammer. Det giver rigtig god mening, da det ligger på toppen af et bjerg.

Turen derop var ekstremt stejl, og efterhånden som jeg kom højere op, begyndte jeg at tvivle på, om jeg kunne klare det – især med mit ene knæ, som drillede og selvfølgelig tænkte jeg også på, at hvis jeg faldt eller overbelastede mit knæ, var det slut med de mere udfordrende eventyr. Sådan er det at rejse alene, der må tages lidt særhensyn. Halvvejs oppe besluttede jeg at vende om. Det føltes som den rigtige beslutning – både fysisk og mentalt.

En magisk sø

Jeg gik tilbage ned mod den smukke blå sø og nød stilheden, naturen og følelsen af at være helt lille i det store landskab. Nu har jeg virkelig følelsen af, at være på eventyr – et af de helt store. Og så helt alene, frygten er væk og eventyrlysten bobler og vil ud.

Campingplads eller ..

Endnu en nat uden en rigtig campingplads. Men da jeg jo har fået læst instruktionsbogen har jeg nu dejlig varme i min lille vogn og nyder aftenen inden for med at ordne billeder og skrive dagbog.

Tak fordi i læste med

Tak fordi I læste med endnu engang. Har i set min hjemmeside? Eller tjek den lige ud, måske kan du finde inspiration til din næste rejse. Du finder den bare her.

Eventyret er lige begyndt.