En kystby mellem fiskeri og turisme

Mirissa var et af de steder på Sri Lanka, jeg havde set mange gange før, længe inden jeg ankom. Smukke billeder af palmer, turkisblåt hav og solnedgange, der næsten så for perfekte ud. Men som så ofte er det først, når man står der selv, at man fornemmer stedet og stemingen – på godt og ondt.

Mirissa ligger på sydkysten og var oprindeligt en lille fiskerby. I dag lever byen både af fiskeri og turisme og er blandt andet kendt for hvalsafari. Jeg oplevede dog Mirissa i et mere roligt tempo – med sand mellem tæerne og uden de store planer. Jeg har fravalgt hvalsafari, da jeg ikke mener bølgerne på det Indiske ocean er noget for mig. Endnu har jeg ikke mødt en strand uden stor bølger, så heldigvis har jeg set hvaler andre steder i verden.

Parrot Rock – ikke for mennesker med højdeskræk

Jeg startede ved Parrot Rock, den lille klippe, der ligger lige ud for stranden. Jeg havde selskab i dag, min ældste barnebarn var med mig. Vejen derop var en noget faldefærdig trappe lavet af træstykker i forskellige længder, der mest af alt føltes som en midlertidig løsning. Oppe på selve klippen var der stiger placeret helt tæt på kanten, så det er bestemt ikke en tur for folk med højdeskræk.

Til gengæld blev vi belønnet med et fint overblik over bugten og havet, der bredte sig ud på begge sider.

Rolige bølger og vilde strømme

Lige ved Parrot Rock fandt jeg den skønneste strand. Sandet var blødt, og bølgerne var rolige – helt perfekte til en svømmetur uden at skulle kæmpe mod havet.

Jeg slentrede videre langs stranden forbi Turtle Beach. Her kan man ofte være heldig at se havskildpadder tæt på kysten, men denne dag var bølgerne alt for høje til, at jeg kunne udforske det nærmere. Havet viste sig fra sin mere vilde side, og jeg nøjedes med at kigge på. Men havskildpadderne her på Sri Lanka er en fortælling for sig. Det er altså helt fantastiske majestætisk dyr, som jeg nu har set og svømmet med tre gange.

Solnedgang og strandstemning

Senere spiste jeg lidt lækkert mad på Sunset Bar, mens solen langsomt bevægede sig mod horisonten. Der er noget særligt ved solnedgangene på Sri Lankas sydkyst, lyset bliver blødt, og det hele føles lidt mere stille. Der er virkelig smukkes solnedgange.

Coconut Tree Hill – Instagram vs. virkelighed

Herfra gik turen videre til Coconut Tree Hill, som nok er et af de mest fotograferede steder i Mirissa. Smukke billeder derfra har i lang tid fyldt Instagram, men i virkeligheden er det slet ikke så smukt som billederne lover.

Jo, udsigten er pæn oppe fra bakken, men de fleste palmer er enten fældet eller gået ud, og der er mange mennesker. For mig er det ikke et sted, man skal rejse til Mirissa for. Det blev mere en påmindelse om, at ikke alt, der ser fantastisk ud online, føles fantastisk i virkeligheden.

Ler, tid og det uperfekte i Weligama

Inden Mirissa havde jeg og min datter været en tur i Weligama, og det blev en af de sjove og lærerige oplevelser. Normalt har jeg en tradition for at tage en håndlavet kop med hjem fra mine rejser. Denne gang gjorde jeg noget andet.

For 14 dage siden deltog jeg og min datter i en lerdrejningsworkshop hos The Clay Studio Handmade Ceramic, og i dag var jeg tilbage for blot at hente det færdige resultat.

Her mødte vi Gayan, en meget erfaren pottemager, som først viste, hvordan han arbejder med ler. Derefter havde vi to timer til selv at dreje kopper, skåle eller lige det, vi havde lyst til. Det var både udfordrende og enormt spændende.

Leret, Gayan bruger, er lokalt fra Sri Lanka og langt grovere og hårdere end det ler, vi er vant til derhjemme. Det kunne mærkes i fingrene, og man skulle arbejde langsommere og mere tålmodigt. Han bruger også potaske til sin glasur, som han selv laver – endnu et lag af håndværk og fordybelse.

Det behøves ikke være perfekt

At stå med det færdige resultat i hænderne føltes særligt. Ikke fordi det var perfekt – tværtimod. Gayan hylder det uperfekte, og måske er det slet ikke så tosset en idé. Men jeg har min egen uperfekte lerskål med hjem fra Sri Lanka, det kan da noget.

Mirissa – og dagene omkring – blev derfor ikke bare endnu et strandstop på rejsen. Det blev en oplevelse af kontraster. Mellem Instagram og virkelighed. Men det er jo også sundt at forholde sig til engang imellem.

Tak fordi du har læst med hertil.

Har du brug for mere inspiration så kig på min hjemmeside. Du finder den bare her.

Husk at du også kan tilmelde dig mine nyhedsbreve, så kommer de her nyhedsbreve direkte til din mail – nemt og enkelt.