Første skridt på kyststien rundt om Bornholm

Vi ankom med den tidlige færge fra Ystad. Bornholm tog imod os lidt overskyet men med duften af hav. I dag begyndte vores uges vandring rundt om øen. Vi skal følge Kyststien – en tur vi har glædet os til længe.

Vi fandt hurtigt et sted, hvor bilen kunne langtidsparkeres, helt gratis – dejligt.

Rygsækkene er pakket, ruten er planlagt, og overnatningerne er booket. En blanding af Airbnb og vandrehjem, da vi godt kan lide at have en seng og et bad til vores rådighed hverdag.  Vi bærer selv vores bagage, men tempoet er roligt. Det handler ikke om at komme hurtigt frem, men om at nyde og opleve. Vi er også lidt spændt på om vores halvgamle kroppe kan holde til det, da vi hver i sær har lidt skavanker.

Klar til afgang. Kyststien venter

Den fineste skovstrækning

Første etape kan begynde

Første etape går nordpå fra Rønne til Hasle. Turen starter blødt gennem byen og  langs stranden. Vi går forbi lystbådehavnen og ved campingpladsen kommer vi ind på kyststien.

Lige uden for Rønne ligger Galløkken, hvor skoven når helt ned til kysten – et fredeligt område med høje fyrretræer og duft af harpiks og salt. Vi følger den gamle redningssti langs klinter og skov, og allerede her ser vi, hvor varieret Bornholms natur er.

Undervejs passerer vi små bugter og små strande. Her er helt stille – kun fugle og bølgeskvulp. Det er som om tempoet sænker sig helt af sig selv. Vi møder ikke mange andre. Vi småsnakker undervejs og prøver at finde et passende tempo, vi skal jo lige vende os til rygsækken også. Så nok godt, at første dag ikke er så lang.

Varieret natur

Sorthatsbatteriet – krigsspor i klitterne

Efter en frokost med den smukkeste udsigt kommer vi forbi Sorthat. I klitterne gemmer der sig tyste spor fra Anden Verdenskrig. Sorthatsbatteriet blev anlagt af den tyske besættelsesmagt som en del af kystforsvaret mod en mulig allieret invasion. Her stod kanoner og soldater med udkig over Østersøen.

I dag ligger området øde og stille. Mellem marehalm og fyrretræer kan man stadig finde betonrester og gamle skyttegrave – overgroet, men tydelige tegn på krigens tilstedeværelse på Bornholm. Samtidig ligger der en masse små badehuse.

Rester fra 2. Verdenskrig

Små fine bådhuse

Nogle ældre end andre

Kultippen ved Hasle – Bornholms sorte historie

På Bornholms vestkyst, lige inden vi når Hasle, gemmer sig et særligt stykke industrihistorie – kultippen. Her blev der i midten af 1900-tallet dumpet affald fra kulproduktionen på Hasle Klinker- og Chamottestensfabrik. Kul og skifer blev dengang udvundet fra undergrunden og brugt til at fremstille ildfaste sten, men resterne – sorte, olieholdige lag – blev tippet direkte i havet.

I dag er kultippen ikke længere en losseplads, men et usædvanligt og råt landskab med en sær skønhed. Den mørke jord, de golde bakker og det lave krat står i skarp kontrast til det blå hav og grønne skov vi netop er trådt ud af.

Kulvognene står der endnu

En helt anderledes natur

Hasle

Vores første stop på turen er Hasle. Det første der mødes os på Kyststien er Hasle røgeri, hvor duften af røget fisk hænger i luften.

Kort derefter kommer vi til den gamle havn har været et centrum for fiskeri i flere hundrede år, og byens historie går langt tilbage – allerede i middelalderen var Hasle et vigtigt handelssted.

I dag er Hasle en fredelig lille by, men dens historie lever videre i de gamle bygninger og havnen, hvor fiskebådene stadig lægger til. Første stop på dagens etape er caféen Kabyssen, hvor en kold øl og en is er præmien for dagens etape.

Efter en kort vandretur rundt i byen og langs havnen tjekker vi ind på vores værelse. Det er enkelt, men har en perfekt udsigt og vi får hvilet  vores lidt trætte vandrefødder – et virkeligt dejligt sted.

En sidste tur ned til havnen, hvor vi sætter nyder aftensmaden med den skønneste udsigt.

Hasle røgeri

Udsigt fra værelset

Den gamle havn i Hasle

Så er vi igang

Bornholm har allerede kravlet ind under huden på os. De første dag på kyststien har givet os smag for mere, og vi glæder os til at fortsætte. Men for nu er vi tilfredse med at sidde og drikke et glas vin i solen

I morgen venter nye kilometer – nye kystlinjer og nye indtryk.

Et glas vin i solen

Tak fordi i læste med

Tak fordi I læste med endnu engang. Det her var jo kun dag 1 af en uges udfordringer. Kan vi holde til det?

Vi er jo i den alder, hvor skavanker er en del af rutinen og måske har vi heller ikke fået trænet nok op til det her. Men vi må se, vi glæder os i hver tilfælde allerede til i morgen, hvor kursen er sat mod Allinge.

Har i set min hjemmeside? Eller tjek den lige ud, måske kan du finde inspiration til din næste rejse. Du finder den bare her.

Vandreferie er kun lige begyndt.