Flotte stier, gamle havne og is i solen.
Vi forlader Gudhjem tidligt men i fuld sol. Det er en virkelig smuk morgen. Rygsækkene kommer på skuldrene igen, og vi fortsætter sydpå, langs Bornholms østkyst.
Dagens program er følgende:
- Gudhjem
- Melsted
- Saltuna
- Randkløve skår
- Bølshavn
- Listedhavn
- Svaneke Havn
Så enkelt er det at være på vandretur, det ene ben skal blot foran det andet.

Nyder udsigten
Kyststien er så smuk
Strækningen mellem Gudhjem og Svaneke er en perle. Specielt det første stykke fra Gudhjem til Melsted er helt fantastisk smukt.
Her er færre stigninger end nordpå, men landskabet veksler smukt mellem små skovstykker, åbne enge og hyggelige kystbyer og klippe kyst. Vi går mest ad trampestier tæt på vandet. Vi kommer enkelte steder lidt på afveje, ruten er ikke lige godt afmærket alle steder.

Den vildeste kyststrækning

Kuk kuk
Rankløve Skår
Nogle kilometer efter Melsted kommer vi til Rankløve og her holder vi endnu en pause.
For jeg skal naturligvis ud og klikke på klipperne. Det er mange år siden jeg har været her sidst. Men på Bornholm er der også mange kirsebær/moreltræer så de skal også lige plukkes.
Stien hen til Randkløv Skær snoede sig mellem træer og klipper, og pludselig – uden varsel – åbnede landskabet sig. Et dybt, mørkt kløft i klippen. Som om jorden bare var flækket. Det er Randkløve Skår.
Sprækken er 50 meter lang, 5 meter bred og op til 16 meter dyb. Et kæmpe indhug i de hårde bornholmske klipper.
Jeg gik ned til skåret (går ikke helt derned, da jeg er alene) Her er tyst og fugtigt, og klipperne bærer stadig spor fra istidens ismassers skurestriber på de grå flader.
Ovenfor skåret breder skoven sig med ask og eg og endnu flere kirsebær.
Randkløve Skår er ikke for dem, der vil have café og skiltning. Det er for os, der søger naturens skønhed.

Randkløve skår

Bornholmsk natur
Bølshavn
Næste stop på vores vandring langs Bornholms rå og smukke østkyst er Bølshavn – endnu et lille, charmerende fiskerleje, hvor tiden synes at gå i sit eget tempo. Her er kun omkring 100 små, fine huse, der ligger som perler på en snor mellem klipper og krat.
Vi når frem midt på dagen, og solen skinner fra en skyfri himmel. Den lille havn trækker i os, og det føles helt naturligt at sætte sig på molen og spise vores medbragte sandwich.
Vores varme fødder får et velfortjent hvil i det klare havvand, og vi læner os tilbage med udsigt til joller, tang og den åbne Østersø.
Det er en af de øjeblikke, hvor man mærker, hvorfor man valgte at tage af sted. Vi siger ikke så meget, slapper bare af.
Men vi skal jo videre

Så tiltrængt

Vores frokoststed
Trætte og tørstige
Den sidste by, vi passerer på vores vej mod Svaneke, er Listed – et lille fiskerleje, der på papiret burde være idyllisk. Og det er det måske også, men i det øjeblik var jeg mere optaget af én ting: en iskold cola.
Solen stod højt, kilometerne kunne mærkes i benene, og højdemeterne havde trættet mig. Men da vi endelig nåede Listed, viste det sig, at det eneste åbne sted var en cocktailbar. Så vi skyndte os videre – med sved på panden og tungen klistret til ganen.
Da Svaneke endelig dukkede op foran os, var vi både lettede og udmattede. Der var kun ét mål: noget koldt at drikke. Og vi fandt det, selvfølgelig, nede på havnen. En kold øl, en kold cola – dejligt.
Vi slentrede op til Svaneke Vandrehjem, fik nøglen til værelset og smed rygsækkene med et lettelsens suk. Dagen blev sluttet, som den skulle, på Svaneke Bryghus. Trætheden i kroppen blandede sig med tilfredshed.
Bornholm leverer igen – også selv om det er lidt hårdt.

Masser af højdemeter

Kold Cola i sigte

Vi nærmer os Svaneke
Tak fordi i læste med
Tak fordi I læste med her på dag fem af vores vandretur Bornholm rundt.
Det har været den skønneste solskinsdag i dag, det har vi virkeligt nydt selv om det også har været varmt
Har i set min hjemmeside? Eller tjek den lige ud, måske kan du finde inspiration til din næste rejse. Du finder den bare her.
I morgen går turen mod Dueodde i kraftig regnvejr, hvis vi skal tro på metrologerne. Det skal vi nok desværre.
Læg en kommentar