Cabo de Gata – mellem ørkenvind, havbrus og historie
I hjertet af den andalusiske ørken ikke langt fra Almeriá, der hvor kaktusser står i det tørre, støvede landskab, ligger en campingplads, hvor min familie havde boet de sidste to måneder – Camping Cabo de Gata. Her slog jeg mig ned for et par dage og indså hurtigt hvorfor de netop havde valgt denne beliggenhed. Her var goldt, smukt og med bjerge og havet lige uden for campingpladsen var beliggenheden helt fantastisk.

Familietid og gåture
Campingpladsen er enkel, men hyggelig, med masser af skyggefulde træer og en meget afslappet stemning. Herfra er det nemt at udforske naturparken Cabo de Gata-Níjar, Spaniens største beskyttede kystområde – et sted hvor hav og ørken mødes i smukke farver og former.
Jeg brugte de stille morgener til at gå til havet for at kigge efter delfiner. Vi klatrede op på klipperne og nød solens varme få fat og brugte lidt tid på stranden med at samle sten og muslingeskaller.
Naturen er så uendelig smuk her.

Det bedste selskab på vores morgenture

Ro vi nyder morgenerne

Her er så smukt
Den lille hvide by Cabo de Gata fik også et besøg, det var en kort vandretur på ca. 15 min ind over det nærmeste bjerg der skulle til for at nå byen. Det var en meget lille by med den smukkeste beliggenhed helt ud til havet. Men en by der havde de ting vi skulle bruge restaurant, kaffe og is sted og en lille købmand. Vi gik en tur i de smalle gader og nød prisniveauet i denne by. Ofte er prisniveauet et helt andet end de meget turistede byer nærmere på Malaga.

Den lille by i sigte

Fint og ikke mange turister

De små fine steder
En af dage begav jeg mig ud på en kort, men meget smuk vandretur. Jeg startede ved Playa de Torregarcia – en bred og øde strand, hvor Middelhavet møder det tørre landskab. Her havde vi brugt nogle timer ved stranden på familiehygge og leg, hvorefter jeg valgt at følge kysten retur til campingpladsen.
Det er en af de smukkeste vandringer jeg har været på. Vejret var perfekt, blå himmel og fuld sol. Jeg startede med at gå mod Torre de Torregarcia, et gammelt vagttårn, der engang beskyttede kysten mod sørøvere. Tårnet står stadig som et vidne om fortidens uro, nu omgivet af fred og fuglesang. Her var den mest betagende udsigt.

Familie tid inden jeg går hjemad

Borgværket er første pejlemærke

Minder fra en svunden tid
Ruten bugter sig langs havet med lav vegetation og åbne vidder. Nogle steder gik jeg relativ tæt på klipperne, så folk med højdeskræk vil blive udfordret. Om hvert eneste hjørne åbenbarede sig endnu en smuk udsigt og jeg måtte stoppe op rigtig mange gange bare for at nyde det. Alt for hurtigt var jeg retur på min ”morgenklippe”, hvor udsigten ned og Camping Cabo de Gata var smuk.
Turen sluttede tilbage ved Camping Cabo de Gata, hvor jeg kunne sætte mig i skyggen med en kold drik og bare nyde eftermiddagens varme og ro. En enkel dag, men en af dem, man husker – fordi naturen bare giver så meget

Kystlinjen er uendelig smuk

Betagende

Campingpladsen i sigte
Tak fordi i læste med
Tak fordi I læste med endnu engang. Har i set min hjemmeside? Eller tjek den lige ud, måske kan du finde inspiration til din næste rejse. Du finder min hjemmeside her.
Hvor går næste rejse så hen? Jeg har jo altid et eller andet nyt i tankerne, men tænker sommeren bruges herhjemme i Danmark, måske med små ture ud i det blå. En stor rejse til næste vinter er på opsparingsbudgettet. Så vi må se, hvor sommeren bærer mig hen.

Tak for endnu en dejlig tur Helle 😍