Natur, udfordringer og udsigter i verdensklasse

I det dejligst vandre vejr, på den smukke brostensbelagte plads i Frigiliana, begyndte vores eventyr. Byen, der er kendt som en af Spaniens smukkeste, har rødder helt tilbage til maurisk tid, hvilket tydeligt ses i de hvide huse, smalle gyder og dekorative flisebelægninger. Vi stod omgivet af blomstrende potteplanter og duften af friskbrygget kaffe, klar til en vandretur, der skulle vise sig at være både betagende og udfordrende.

Frigiliana - udgangspunktet for dagens vandretur

Vi begyndte opstigningen gennem de stejle gader, hvor hvert skridt førte os højere op over byen. Jo længere vi kom, desto mere åbenbarede landskabet sig, og snart så vi bjerggeder på klipperne over os. Vi bliver nød til, at stoppe op og se, hvor let disse sjov dyr bevæger sig i forhold til os.

Opad det går

Dog med små pauser og historier undervejs

Bjerggeder

Stien førte os op gennem skoven, op mod bjergene, forbi gamle konstruktioner der opsamler regnvand til byens vandforsyning. Vandingskanalerne, eller “acequias”, snoede sig langs klipperne, og vi fulgte dem på en stor del af turen. På den sidste del af turen var der smalle stier uden rækværk, hvilket fik højdeskrækken til at ulme hos enkelte i gruppen. Men belønningen var det hele værd – udsigten over Middelhavet i det fjerne og udsigt til de smukke bjerge.

Byen bliver mindre og mindre

Anders fortæller om området på vej op

Og vi klatre videre

Vandreturen var afvekslende: fra snævre stier langs vandingskanalerne til åbne bjergsider med vilde blomster og skjulte udsigtspunkter. Efter flere kilometers vandring nåede vi frem til den dybe kløft, hvor Rio Higuerón snor sig mellem klipperne. Her skulle vi ned for, at gå langs flodens bredder retur til byen. Langs floden måtte vi hoppe fra sten til sten og balancere over vandet nogle steder, mens latteren og koncentrationen gik hånd i hånd. Tror ikke alle slap afsted med tørre sko. Men en fantastisk dejlig og udfordrende tur som Anders førte os trygt igennem.

Jeg har gået i Rio Higuerón blot ned mod Nerja by, den tur kan du læse om her.

Vi går langs vandingskanaler

Med og uden rækværk

Her er så smukt

Da vi endelig kom tilbage til Frigiliana fyldt med indtryk, kunne vi lige nå en kop kaffe og en is inden turen gik til dagens frokoststed. Vores frokost sted er helt specielt og et sted jeg tidligere har besøgt, så historien om det kan læses her.

El Acebuchal, ofte kaldet “Den Tabte Landsby”, ligger i de bjergrige omgivelser mellem Frigiliana og Cómpeta i det sydlige Spanien. Dens historie er både dramatisk og inspirerende, og den er i dag et symbol på modstand mod Franco´s regime og en kulturel genoplivning.

Efter en fantastisk frokost og lidt trætte efter dagens vandretur går turen igen retur til hotellet, hvor pool og baren venter på os. Endnu en dejlig dag.

På vej mod The Lost Village

Og den lækreste mad

Tak fordi i læste med

Tak fordi I læste med endnu engang. Har i set min hjemmeside? Eller tjek den lige ud, måske kan du finde inspiration til din næste rejse. Du finder min hjemmeside her.

Sådan har man det på en vandretur - Photocredit Gitte Sonne