Eventyret i Cahorros de Monachil – hængebroer, klipper og smuk natur

Jeg er netop hjemvendt fra 5 dejlige vandreture i Syd Spanien. Rejsen var arrangeret af min søn, se nærmere på siden Oplev Andalusien på Facebook eller hjemmesiden Oplev Europa.

Et par af turene har jeg vandret før, derfor komme der ikke en beskrivelse af dem, men blot en henvisning.

Jeg elsker, når en vandretur både overrasker og udfordrer – og sådan en oplevelse fik jeg i Cahorros de Monachil, en naturskøn perle ikke langt fra Granada.

Ruten starter i den lille, charmerende bjergby Monachil. Monachil ligger for foden af Sierra Nevada-bjergene og har bevaret sin oprindelige andalusiske stemning med smalle gader, hvidkalkede huse og en rolig atmosfære. Byens navn stammer fra det arabiske “Munisil”, som betyder ’sted for ro’ – et passende navn for denne oase af fred og natur. Byen er slet ikke så vedligeholdt, som nogle af de kendte og meget turistede hvide byer i Andalusien.

Men byen stemning har vi til gode til efter vandreturen. Bussen sætter os af på en parkeringsplads lidt oven for byen. Her snørede jeg vandreskoene og fulgte stien ned mod byen og derefter langs floden Río Monachil ud af byen og direkte ind i eventyret.

Fra første skridt blev jeg grebet af naturen. Stien slynger sig lang med floden, vi går i et beplantet område, hvor naturen lever vildt. Vi skal over og under væltede træer, stien er visse steder lidt mudret. Men humøret er højt og stemningen rigtig god.

Vi har ikke gået længe før vi møder den første udfordring – hængebroen. For vandre med højdeskræk kan det være en udfordring, for mig var det en smuk måde at komme over den brusende flod på. Højdepunktet – helt bogstaveligt – var den lange hængebro, der gyngede let under fødderne, mens floden brusede langt nede under mig. Der var et smuk vandfald og en betagende udsigt ned gennem slugten, der midt på hængebroen.

Floden slynger sig mellem stejle klippesider, og stien følger den tæt – nogle steder så tæt, at jeg måtte kante mig frem langs klippevægge, holde fast i wirer og kravle under overhængende sten. Det var både sjovt og lidt nervepirrende, men aldrig farligt. Faktisk blev jeg ret hurtigt tryg ved terrænet – og kunne nyde det smukke skift mellem skyggefulde grotter, frodige strækninger og solbeskinnede udsigtspunkter.

Efter udforingerne med klippesiderne kom vi ud i den smukkeste bjergdal, hvor bjergene tårnede sig op på begge sider af os. Her nød vi stilheden, solen og fuglens fløjt inden vi begav os opad. Stien herfra var god og bred og førte os højt op hvor udsigten over den smukke dal bare blev bedre og bedre.

På vejen op måtte jeg stoppe mange steder nyde udsigten, nyde solen og få pulsen lidt ned igen. Men en fantastisk smuk tur. På toppen var der tid til en lille pause inden det gik nedad igen. På vej ned gik vi for blomstrende træer, marker med heste og geder inden vi igen ramte parkeringspladsen.

Ruten er cirka 8 km lang og lidt udfordrende nogle steder, men aldrig farlig. Efter turen sluttede dagen på en lille kaffe bar på en af byen torve, hvor en Café con Leche gav energien tilbage inden turen gik med bus retur til Almunécar, hvor der var tid til lidt hygge ved poolen inden turen gik ind til byen for aftensmad.

Cahorros de Monachil er en af de ruter, hvor du føler dig langt væk fra alting – selvom civilisationen kun er få kilometer væk. En perfekt kombination af natur, spænding og andalusisk stemning. En tur jeg varmt kan anbefale – og som jeg selv ville tage igen hvis jeg fik muligheden.

Tak fordi i læste med

Tak fordi I læste med endnu engang. Har i set min hjemmeside? Eller tjek den lige ud, måske kan du finde inspiration til din næste rejse. Du finder den bare her.