Fra drypstenshaller til sukkerfabriksruiner og akvædukt

Når man besøger Nerja på Spaniens solrige sydkyst som jeg har besøgt flere gange før, er det let at lade sig forføre af strandene og de hyggelige, hvide gader. Nerja er en utrolig charmerende by, som bestemt er et besøg værd. Men bevæger man sig lidt væk fra kysten og ind i landskabet bag byen, venter der en helt anden verden – fuld af natur, historie og skjulte stier. På denne tur guidet af Anders fra Oplev Andalusien, kombinerede vi et besøg i den berømte drypstensgrotte med en skøn vandretur gennem kløften Barranco de Maro, forbi en historisk akvædukt og de forfaldne ruiner af en gammel sukkerfabrik inden vi igen sætter fødderne i det halv lune Middelhav.

Den smukkeste morgen ved vores hotel

Et underjordisk eventyr i Cueva de Nerja

Efter den smukkeste morgen begyndte vores dag ved Cueva de Nerja, kun et par kilometer fra byen. Cueva de Nerja, de berømte drypstenshuler, som blev opdaget ved et tilfælde i 1959 af fem lokale drenge på eventyr. Grottesystemet strækker sig over næsten 5 kilometer, men kun en del er åben for offentligheden. Her går vi under jorden og træder ind i en verden af drypsten, hvor gigantiske stalaktitter (fra loftet og ned) og stalagmitter (fra gulvet og opad) danner katedral-lignende sale.

Dybsten med spejlinger i vandpytterne

Mest berømt er Cataclysm Hall, hvor én af verdens største stalaktitter hænger fra loftet – over 30 meter høj. Her er mulighed for at lade fantasien løbe løbsk. Vi så både nisser, støvler, trolde og små fine spejlinger i vandpytterne.

Det er fascinerende at tænke på, at folk har søgt ly her siden stenalderen. Et meget fascinerendes sted.

Kæmpe store drybsten

Barranco de Maro – kløften der snor sig gennem landskabet

Efter grotteeventyret begav vi os ud på en rolig og naturskøn vandretur. Stien starter i nærheden af grotterne og følger kløften Barranco de Maro, hvor stien slynger sig gennem et grønt skovagtigt landskab. Men Anders syntes ikke vi skulle snydes for lidt spænding, så efter lidt tid førte han os fra den fine jævne grusvej ned i kløften, hvor vi kunne gå mellem høje klippeformationer. Heldigvis var der ingen vand i kløften, så efter nogle kilometer i den smukkeste natur kunne vi stige op igen og gå af ”vandremotorvejen” retur med Nerja. Dog skulle vi lige ned gennem kløften igen og op på den anden side, hvor vi fik den smukkest udsigt mod middelhavet og Maro-sletten. Turen er ikke hård, men ruten kan være ujævn, så gode sko er en fordel.

Lad vandreturen begynde

Lidt udfordringer skulle der også være

Pause i det grønne

Akvædukten El Águila – 1800-tallets vandsystem med maurisk præg

I stiler nu mod El Águila-akvædukten, bygget i 1800-tallet for at lede vand til den nærliggende sukkerfabrik. Konstruktionen er både praktisk og smuk – med sine fire etager af buer og tydelige mauriske arkitektoniske træk. Den blev opført mellem 1879 og 1880 under Dronning Isabel II’s regeringstid og fungerer den dag i dag stadig som vandledning. I kløften hvor akvædukten er står vi og kigger på nogle huler, hvor der lever mennesker. Det er lidt underligt, at der i vores Europa stadig er mennesker der af forskellige grunde er nødsaget til at lave i grotter i klipper på den måde.

På vej mød kysten

Akvædukten

Vandet løber stadigt

Der bor mennesker i disse huler

Sukkerfabrikken San Joaquín – en glemt industrihistorie

Vi fortsatte videre og kommer kort efter på ruinerne af San Joaquín-sukkerfabrikken, som akvædukten oprindeligt forsynede med vand. Sukkerproduktionen var en vigtig industri i området helt frem til midten af det 20. århundrede, især baseret på sukkerrør, som trivedes i det varme klima. I dag er bygningerne forladte og dækket af planter, men det er let at forestille sig livet og lydene fra dengang, fabrikken var i fuld drift. Jeg er draget mod sådanne ruiner, og tænker meget over hvilken fortællinger væggene kunne fortæller mens jeg går rundt og fotograferer.

Jeg elsker at fotografere i ruiner

Så fin kombination af nyt, gammelt og natur

Udsigt mod bjergene

Tilbage mod Nerja – og udsigten over havet

Turen slutter med en rolig nedstigning tilbage mod Nerja, hvor vi lod byens liv tage over igen. Vi går gennem plantager med tomater, peberfrugter, bønner mv inden vi rammer udkanten af byen og stranden, hvor Paella fadet venter på os. Dagen sluttes med lidt afslapning på stranden og en stor is inden bussen køre os tilbage til hotellet.

Endnu en dejlig vandredag er sluttet. Samlet har vi gået omkring 13 km på turen.

Frokosten venter

Tak fordi i læste med

Tak fordi I læste med endnu engang. Har i set min hjemmeside? Eller tjek den lige ud, måske kan du finde inspiration til din næste rejse. Du finder den bare her.</p>

Fødderne i Middelhavet