Cuzco

Cusco, den gamle hovedstad i Inkariget, bød os velkommen med sine brostensbelagte gader og mange imponerende bygninger fra kolonitiden og stadig med lev fra en svunden tid ( Inkatiden) . Byen, der ligger 3.400 meter over havets overflade, var en sand skattekiste af historie og kultur. Vi brugte vores tid på at udforske dens unikke blanding af inkaarkitektur og spansk kolonistil, som smeltede sammen i en i en stor smuk by.

Da spanierne invaderede Peru blev ca. 12 mio. inkaindianer udryddet enten af spanierne eller af de sygdomme de medbragte. Spanierne ødelagde alle inkamonumenterne dels for at gøre inkaindianerne kristne og dels for at stjæle deres guld. Det har været en barsk tid.

Cusco var ikke blot en by – det var en levende fortælling om en civilisation, der stadig efterlod sine spor i hver en sten og på hvert et gadehjørne.

Hovedpladsen i Cuzco

Santo Domingo Klostret

Et af vores første stop var Santo Domingo Klostret, der var bygget oven på det engang storslåede Koricancha-tempel – Soltemplet. Ved første øjekast lignede det et typisk spansk kloster, men indeni åbenbarede inkaernes mesterværk sig. De massive stenblokke, som engang udgjorde templet, var samlet med en præcision, som var svær at fatte. Spanierne havde revet meget af templet ned for at bygge klostret, men resterne af inkaernes arkitektur stod stadig som en påmindelse om deres overlegne ingeniørkunst.

Santo Domingo Klostret

Klostret er bygget på et gammelt inka tempel, se stensætningen (de store sten)

Inkarigets 3 hellige tegn

Sacsayhuamán fæstningsværk

Herefter begav vi os op til Sacsayhuamán, det imponerende fæstningsværk, der tronede over Cusco. Her stod vi over for gigantiske stenblokke, nogle på flere tons, stablet med en præcision, der gjorde det umuligt at klemme selv et knivsblad ind imellem dem. Ingen ved helt præcist, hvordan inkaerne havde formået at bygge noget så imponerende uden moderne teknologi. Fæstningen havde en strategisk placering med en formidabel udsigt over Cusco, og vi kunne nemt forestille os, hvordan den havde spillet en afgørende rolle i forsvaret af byen.

Vi gik langs de zigzaggede mure og beundrede de massive konstruktioner, mens vi forestillede os de store slag, der engang havde udspillet sig her, blandt andet da spanierne angreb inkaernes sidste bastion i byen. Det var en flot oplevelse at stå der og føle historiens vingesus.

Kæmpe område

Hvordan er disse kæmpe sten mon placeret så præcis?

Endnu en dag er gået fuld af fantastiske oplevelser. Dog giver det lidt stof til eftertanke når man tænker på hvor barbariske den spanske invasion har været og hvad det har gjord ved Inkarigets smukke bygningsværker.

Smukke klædedrager, smukke klæder

Tak fordi i læste med

Tak fordi I læste med endnu engang. Har i set min nye hjemmeside? Nu skulle det hele gerne være blevet mere overskueligt og læsebart. Hvis ikke så klik bare her.

Rejsen gennem Peru går videre, der er forsat mange oplevelser der venter.