Vores rejse fra Cuzco til Ollantaytambo bød på en fascinerende rejse gennem inkaernes historie og den betagende natur i Den Hellige Dal.

Første stop på ruten var Tambomachay, et gammelt inkabad, der engang fungerede som et rituelt badested for inkaernes elite. Vandet løb stadig gennem de gamle akvædukter, og vi kunne forestille os, hvordan stedet blev brugt til ceremonielle renselser. Disse kanaler er bygget i det 1300 århundrede og leder vandet fra en sø 8 km væk.

Imponerende byggeri 1100 år gammelt

Spinderi

Vi fortsatte gennem den frodige Valle Sagrado, hvor vi gjorde et spændende stop ved et spinderi. Her fik vi mulighed for at se både lamaer, alpakaer og de mere sjældne vicuñaer. Det var fascinerende at opleve, hvordan ulden blev forarbejdet, farvet med naturlige ingredienser og vævet til smukke tekstiler – en teknik, der har overlevet gennem generationer.

 

En masse smukt garn

Forarbejdes helt primitivt

Bliver til de smukkeste vævninger

Næste stop var inkafæstningen over byen Pisac, som lå strategisk placeret på en bjergtop. Herfra var der en imponerende udsigt over de terrasserede bjergsider, hvor landbrug stadig blev praktiseret, som det var i inkaernes tid. På bjergsiden så vi også gamle gravhuler, hvor inkaerne engang havde begravet deres døde.

Terrasserne dyrkes med landbrug

Hullerne er begravelsespladser

Vores vej mod Ollantaytamb0. ledte os forbi de smukkeste steder i Andesbjergene. Jeg kan ikke huske hvad stedet hed, men smukt var det. Herudover så vi endnu en fæstning i selve byen Ollantaytamb0. Igen et bevis på Inkarigets overdrevne dygtige byggestil.

Et kæmpe fæstningsværk

Overdreven præcision

Så vildt

Guldtjeneste

Rejsen fortsatte mod Ollantaytambo, en charmerende by med en rig historie. Vi gik rundt i de smalle, brostensbelagte gader, hvor vandrender stadig ledte smeltevand fra bjergene gennem byen, præcis som inkaerne havde anlagt det for århundreder siden. Her var traditionerne i live – vi hørte om, hvordan marsvin blev spist som en delikatesse (og smagte det også), og hvordan lamafostre stadig blev brugt i ofringer til Pachamama, Moder Jord.

Byen, der har været beboet siden 1200-tallet, var en smuk blanding af fortid og nutid.

Kæmpe marsvin

Fostret fra en lama

Tak fordi i læste med

Tak fordi I læste med endnu engang. Har i set min nye hjemmeside? Nu skulle det hele gerne være blevet mere overskueligt og læsebart. Hvis ikke så klik bare her.

Rejsen gennem Peru går videre, der er forsat mange oplevelser der venter.

Smukke smukke Peru