Flodvandring – Rio Chillar

Endnu en fantastisk ide, til en aktiv endags opad Rio Chillar tur nær Nerja.

Efter at have besøgt smukke bedårende Nerja flere gange og have nyd de små idylliske strande i området, faldt jeg ved et tilfælde over beskrivelsen af en flodvandring. En flodvandring, hvad er det? Går man langs floden eller får man våde tæer?

Flodens udspring

Det sværeste den dag, var faktisk at finde vandreturen udspring. Men efter lidt tid med google fandt, jeg de to højspændingsmaster, der førte ned til grusegraven, hvor jeg kunne parkere bilen. Se et kort her. Rio Chillar løber ud i Nerja og selve floden løber fra bjerge gennnem Frigiliana til Nerja. Det er muligt, at gå til Frigiliana. Det er dog en rigtig lang tur, som jeg ikke gik. Jeg “nøjes” med flodvandringen, der er ca. 6-8 km hver vej.

Våde fødder

Jeg havde også læst mig frem til, at der var tale om en 100% flod vandring. Hvilket vil sige, at jeg skulle gå i floden hele tiden. Altså havde jeg taget nogle gode kondisko på, der kunne tåle vandet. Det skulle vise sig, at være en rigtig god ide. Efter at have gået langs floden i grusgraven, snævrede stien sig så meget ind, at jeg efter relativ kort tid lige så godt kunne opgive ikke, at få våde fødder og gå ude i floden.

Vandstanden

Det første meget lange stykke var vandstanden i floden på 20-30 cm og på en meget varm solskinsdag var det rigtig dejligt. Siden af floden er helt oversået med blomstrende Nerier og røde/lilla blomstrende buske.


Indsnævringen

Jo længere op ad floden jeg kommer, jo højere bliver klippevæggene. Efter en 1/2 – 1 times vandring, indsnævre floden sig så meget, at jeg skulle “smyg” mig langs klippevæggene, der flere steder er over 200 meter høje. Dette sted er fantastisk smukt.

Små naturlige pools

Flere steder er der små inddæmninger der giver små naturlige pools, hvor det er muligt at bade, hvis man altså har badetøj med. Det havde jeg ikke, selv om vejret indbød til det.

Jo højere op jeg kom ad floden, jo større blev stenen i floden, så jeg var rigtig glad for, at jeg havde kondisko på. Jeg så nogle andre der gik i kliklapper, det kan ikke have været rart.

Vandfald

Efter 1 1/2 times vandring kom jeg frem til et vandfald. Her var vandet noget dybere og stenene noget større.

Jeg fandt et rigtig dejligt sted, at sidde og spise min medbragte mad. Jeg klatrede lidt rundt i området uden dog, at gå længere op af floden. På dette tidspunkt havde jeg gået omkring 6 km, fødderne var lidt ømme af alle de sten. Jeg havde jo den samme tur tilbage.

Så efter en velfortjent pause i solen, vandet og vandfaldet, begav jeg mig retur mod bilen. At se Rio Chillar fra den anden side, var en ny og lige så smuk oplevelse. Jeg havde været tidligt på farten og på vej retur, møde jeg en del mennesker. Så min anbefaling vil være, at tage tidligt afsted. Specielt i weekenden er det et yndet udflugtsmål for de lokale.

En hemmelig perle

Måske er denne flodvandring ikke en hemmelig perle, men det er ikke en helt normal turist seværdighed. Rio Chillar flodvandring var en fantastisk dag.

At gå i en kløft kun omgivet, af klipper, vandflad og blomster er for mig en særlig oplevelse. Så Rio Chillar får det varmeste anbefalinger fra mig – selv om du får meget våde fødder. Husk gode sko, mad og drikke – det tager det meste af dagen.

Ebsen traveling, hvad er det

Det er en hjemmeside til inspiration for alle. Men også en side, hvor jeg viser, at selv om jeg ofte rejser alene, er 55+ og har fuldtidsarbejde, så er der masser af eventyr der venter på dig. Følg mig her eller få mine indlæg direkte til din mail ved at tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor.

Tak fordi du læste med.

1 kommentar til “Flodvandring – Rio Chillar”

  1. Pingback: Flodvandring Rio Higueron - Ebsen Traveling

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *