Afslutning med på en uges vandreferie

Vi vågner med tanken om kaffe og brød på Rosengården. I dag har vi for første gang i denne uge bestilt morgenmad her – og vi er de første, der er oppe. Der er en dejlig ro over stedet, og vi nyder en enkel, men lækker morgenmad.

Det er vores sidste vandredag – og det kan mærkes. Kroppene er trætte, én af os har fået en vabel, og vi taler om, hvorvidt turen til Rønne bare skal overstås, eller om Bornholm stadig har mere at byde på.

I dag deler vi os op. Ikke fordi vi er trætte af hinandens selskab, men fordi vores knæ har forskellige behov. Jeg vælger Kyststien igen – jeg synes, det sidste stykke ind til Rønne skal gås ved vandet. Eller rettere sagt: på stranden. Værtinden på Rosengården anbefalede nemlig at tage strandturen i stedet for Kyststien, som byder på lidt mere ujævnt terræn.

Den sidste tur på Kyststien

Vi starter dagens vandring sammen ad landevejen, men snart drejer jeg af på en lille sti mod vandet. Stien snor sig i skellet mellem markerne og fører mig ned til stranden. Her rejser klinterne sig høje og stejle – smukke, men også afskærmende. Det går hurtigt op for mig, at der ikke er mange veje tilbage til Kyststien, hvis det skulle blive nødvendigt. Det skal senere vise sig at blive lidt af en udfordring, da det er højvandet i dag igen.

Tempoet er roligt i dag, selvom vi har en færge, der skal nås. Kroppen er mærket af en uges vandring, og hvert skridt kræver lidt mere vilje end tidligere. Men så bryder solen gennem skylaget og sender varme, blide stråler ned over mig – som en venlig hilsen på denne sidste vandredag.

Klinterne er betagende. De changerer i farver fra sand og beige over grønlige nuancer til dyb rød. Svalerne har bygget små huler i skrænterne, og de suser ind og ud af deres huler. Mange steder ligger væltede træer hen over stranden – dem må jeg kravle over eller finde en vej udenom. Det er ujævnt og krævende, men også vildt og smukt. Det står klart, at det ikke bare er en vandretur der skal overstås, den skal også opleves.

Udfordringerne startede

Jeg kunne kun gå på stranden i kort tid, før jeg begyndte at fornemme, at det kunne blive svært at følge den rute, vores værtinde havde anbefalet. Klinterne gik flere steder helt ud til vandet, og da jeg ikke kunne komme op på Kyststien, var den eneste mulighed at gå rundt om klinterne og de væltede træer gennem vandet. Våde sko og strømper er ikke befordrende for vabler, men jeg havde ikke andre muligheder.

Så med våde sko traskede jeg videre mod Rønne. Turen var stadig smuk, og snart var Arnager i sigte. Den lille by havde nogle smukke, røde badehuse, der lå helt ud til vandet. Jeg holdt dog ingen pause, da jeg jo ikke kendte vandretiden herfra og ind til Rønne.

Jeg fortsatte derfor, denne gang på Kyststien langs Bornholms lufthavn, hvor jeg længe gik på ydersiden af hegnet. I det fjerne kunne jeg skimte Rønne industrihavn – målet var i sigte.

Rønne i sigte

Jeg nærmer mig Rønne, Bornholms største by, og mærker, hvordan livet omkring mig tager til: trafik, stemmer, forretninger. Men Rønne har stadig en særlig ro – især i de gamle gader. Her står bindingsværkshusene tæt, og under vores sko mærker vi den ujævne brostensbelægning. Vi går en tur gennem byens ældste kvarter og ender på torvet, hvor en kold øl og en iskaffe venter.

Da jeg når helt ind til centrum, får jeg øje på ryggen af min vandremakker, som i dag har taget en mere direkte rute. Vi følges ad det sidste stykke ind til torvet.

Historien mærkes også her. Rønne blev delvist bombet af russiske fly i 1945 – et sent og uventet kapitel i krigens sidste dage. Men byen blev nænsomt genopbygget med hjælp fra Sverige, og flere af de svenske træhuse står her endnu.

Vi er faktisk i god tid, og jeg kunne sagtens have holdt en pause undervejs. Men nu nyder vi solen, den kolde drik – og vores bedrift. 20 kilometer er det blevet til i dag, og 135 kilometer i alt. Det er vi stolte af, især da ingen af os er garvede vandrere.

Afslutning af Bornholm rundt

Vi har nu gået 135 km på otte dage – otte vidt forskellige dage, både i terræn og i vejr. Turen til Hasle gik gennem den smukkeste løvskov, ruten til Allinge førte os over lyngbakker og klipper. På vejen til Gudhjem og Svaneke blev vi mødt af dramatiske klippeformationer og skov, mens turen til Boderne bød på hvid sandstrand. Det sidste stykke ind mod Rønne gik ad stranden og langs stejle klinter.

Vejret har budt på det hele – fra bagende sol til voldsomme regnbyger – men det har bare givet turen endnu mere karakter.

Kyststien rundt om Bornholm er helt fortjent kendt som en af Danmarks smukkeste vandreruter. Det meste af turen er gået på naturstier og skovveje – kun ganske lidt asfalt. Det har været en helt fantastisk oplevelse, som jeg varmt kan anbefale – enten som enkeltetaper eller som en samlet vandreferie.

Vi er jo seniorer, så vi valgte “mellemvaren”: overnatning på vandrehjem og via Airbnb. Det fungerede rigtig godt, og vi blev aldrig skuffede. Men det er også muligt at tage telt-/shelterversionen – eller vælge den mere luksuriøse udgave med hotelovernatninger. Det er netop det, der gør turen så særlig: at den kan tilpasses den enkeltes behov og komfortniveau.

De varmeste anbefalinger herfra – trods ømme fødder og et par vabler.

Tak fordi i læste med

Tusinde tak til jer der har fuldt vores vandretur på Kyststien Bornholm rundt. Det har været en helt fantastisk tur, selv om vi også er trætte og har lidt ømme ben kan vi kun anbefale den.

Har du brug for mere inspiration så kig på min hjemmeside. Du finder den bare her.

Nu har jeg lige to hviledage inden turen går lidt sydpå. Jeg skal dog lige hjem og nå at vaske lidt tøj. Følger i også med på den tur?