En lang køredag i sigte

Jeg er knap nok landet efter den vidunderlige vandretur på Bornholm, før næste eventyr kalder. Denne gang går turen til det Sächsische Schweiz – den tyske del af nationalparken, der strækker sig på begge sider af grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Her kaldes den tjekkiske del for České Švýcarsko, eller Bøhmiske Schweiz. Vi skal besøge begge dele.

Min søster og jeg pakkede bilen og drog af sted i de meget tidlige morgentimer. Forude ventede en køretur på omkring ti timer, men tanken om vilde klippeformationer og dybe skovklædte dale gjorde rejsen let at se frem til. Vi har valgt at bo på et hotel i Tjekkiet, ikke langt fra nationalparken, hvorfra vi nemt kan udforske de naturskønne omgivelser.

Området her har gennem tiden tiltrukket både kunstnere, romantikere og naturelskere. Allerede i 1700-tallet begyndte malere og digtere at søge mod disse lidt mystiske klippeverdener for at lade sig inspirere af naturens storhed. Navnet “Schweiz” fik området af to schweiziske kunstnere, der boede i Dresden og syntes landskabet mindede om deres hjemland. I dag er det især de berømte sandstensklipper, som Bastei-bron og Pravčická brána, der lokker turister til og mon ikke også vi skal kigge på dem her de næste par dage.

Nu glæder vi os til at trække i vandreskoene og tage hul på et par dage fyldt med oplevelser i denne særprægede og storslåede natur samt at smage på det Tjekkiske køkken.

Tyske del af nationalparken

Køreturen herned gik heldigvis fint og uden de store kødannelser. Alligevel kunne vi godt mærke trætheden snige sig ind, da vi nåede den tyske del af nationalparken. For at få lidt frisk luft og strække benene, besluttede vi os for at tage dagens første stop – og få en smagsprøve på det landskab, vi var kommet for at opleve.

Hjemmefra havde jeg lavet en liste over steder, jeg gerne ville se, og først på programmet stod Lichtenhainer Wasserfall. Jeg havde set billeder online og fået indtryk af et idyllisk og fotogent vandfald midt i det grønne. Men her må jeg indrømme, at virkeligheden ikke helt levede op til forventningerne. Vandfaldet var… tja, ret sølle og lille – mere en turistattraktion end et storslået naturfænomen. En ærlig skuffelse. Men det har mig og min søster altså prøvet før. Læs her.

Heldigvis var omgivelserne betydeligt mere charmerende. Det lille område omkring vandfaldet bød på grønne skove og små stier, og vi fandt hurtigt ud af, at man kunne tage en lille sporvogn rundt i området – en klassisk, smalsporet banestrækning med nostalgisk charme. Vi valgte dog at gå et lille stykke i stedet, nyde stilheden og bare få lidt natur og ro efter den lange køretur.

Skuffelsen over vandfaldet blev hurtigt glemt – vi var trods alt endelig fremme og klar til at tage hul på eventyret i denne særprægede nationalpark.

Vores nysgerrighed styrer os

Vi er begge styret af nysgerrighed, så da vi undervejs så et skilt mod Felsentor Kuhstall, kunne vi ikke lade være. En naturskabt klippebue med det finurlige navn “Kuhstall” – hvem kunne modstå det? Turen dertil var skiltet som en ca. én times vandring, hvilket passede perfekt til vores overskud efter den lange køretur og det lidt sløje vandfaldsstop.

Allerede kort inde i ruten begyndte terrænet at stige, og vi blev hurtigt udfordret. Men det gjorde ikke noget – for jo højere vi kom op åbenbarede landskabet sig mere og mere. Rå klippeformationer rejste sig omkring os, dækket af mos og med dybe sprækker og hulrum, som kunne have været taget ud af et eventyr. Kan godt forstå at Grimms eventyr udspringer herfra.

Efter en halv times tid nåede vi foden af de imponerende klipper, og herfra gik det stejlt opad. En smal slugt mellem klipperne førte os op ad mange trappetrin – og dem kunne jeg godt mærke i både knæ og hofter. Men som det så ofte er, blev vi belønnet, da vi endelig stod på toppen: en vidunderlig udsigt ud over det dramatiske landskab og de dybe dale, der slynger sig mellem klipperne.

Prikken over i’et var det naturskabte klippebue – selve Kuhstall – som rammede udsigten ind på den smukkeste vis.

På toppen

Det viste sig, at det faktisk også var muligt at komme helt op på toppen af selve klippebuen ved Kuhstall. Det krævede dog, at man turde begive sig op ad den smalleste og mest klaustrofobiske trappe, jeg til dato har besteget – hugget direkte ind i klippen. Det var en smule grænseoverskridende at stå så tæt på kanten, højt hævet over landskabet, men udsigten trak. Og sikke en udsigt! Klippeformationerne og de grønne dale bredte sig ud for fødderne af os i alle retninger.

Nede igen tog vi os tid til at kigge nærmere på det lille udskænkningssted, der ligger gemt oppe mellem klipperne. Det har en sjov og ret fascinerende historie. Allerede i midten af 1800-tallet begyndte Felsentor Kuhstall at tiltrække besøgende fra Dresden og omegn, især efter at området blev gjort tilgængeligt via nye vandrestier og den lille *Kirnitzschtalbahn* – sporvognen, som stadig kører i området i dag. På den tid red de velhavende op på muldyr, og nogle blev endda båret op i bærestole af stærke mænd. Vi nøjedes dog med at bruge benene – både op og ned!

I takt med den voksende popularitet opstod behovet for forplejning. Derfor åbnede et lille udskænkningssted lige ved klippen – dengang blot en simpel træbod, hvor der blev serveret øl og lidt mad til de trætte og tørstige vandrere. Beliggenheden – midt i den vilde natur, højt over dalen – gjorde det til noget helt særligt, og det er det faktisk stadig.

Tilbage ved bilen kunne vi mærke trætheden i benene, men også en boblende glæde over den impulsive oplevelse, som dagen alligevel havde givet os. Vandfaldet havde måske skuffet, men naturens storhed havde vist sig for os.

Tak fordi i læste med

Så er jeg på ferie igen og det medfører nye historier. Tak til jer der følger med og bliver inspireret. Dette særpræget landskab er kun 10 timers kørsel væk fra Slagelse, så overkommeligt selv for få dage.

Har du brug for mere inspiration så kig på min hjemmeside. Du finder den bare her.

Husk at du også kan tilmelde dig mine nyhedsbreve, så kommer de til din mail helt enkelt.

Vi har mere på programmet, så hold jer klar de næste par dage.