På vej mod højlandet

Luksusopholdet i bjergene må have en ende – nye eventyr venter. Jeg sætter mig ind i bilen, og vi snor os ned ad de bumlede veje tilbage mod Kandy, bare for kort efter igen at vende snuden mod højlandet. Næste stop er Nuwara Eliya.

Byen ligger i cirka 1.850 meters højde og er den højest beliggende by, jeg besøger på hele min rejse rundt i Sri Lanka. Temperaturen falder, luften bliver fugtig, og landskabet skifter karakter.

Men inden jeg når så langt, kører vi gennem Gampola.

Gampola – da naturen tog over

Gampola var den by, der blev hårdest ramt af cyklonen i slutningen af december. Vi gør holdt ved en bro over Mahaweli-floden, Sri Lankas længste flod. Den udspringer i højlandet tæt på Horton Plains – et sted jeg senere skal besøge – men her har den vist sin mest brutale side.

Da vi kører gennem byen, hænger der tøj, plastik og affald i elledningerne. Min guide forklarer, at det er efterladenskaber fra flodbølgen af vand og mudder. For bare en måned siden var hele byen begravet i mudder helt op til anden sal. I dag eksisterer den igen – men sporene er umulige at overse.

Små butikker er smadrede, facader ødelagt og stemningen er underlig, eller også er det min eget humør.

En lokal mand stopper op ved broen og fortæller, at muddermasserne kom som en tsunami – bare inde i landet. Vandet nåede helt op til broens rækværk og rev huse med sig. Jeg spørger, om folk nåede at blive evakueret. Han svarer stille, at det hele skete på ti minutter.

Den historie gør mig tavs. Nogle fortællinger giver bare gåsehud over hele kroppen

Ramboda Falls

På vejen mod mod Nuwara Eliya kom vi forbi Ramboda Falls, der er et utroligt smukt vandfald. Det er 110 meter højt og vi gå helt ned i bunden for at få hele oplevelsen. Larmen ved så stort et vandfald er enormt. Det er også et af de vandfald der har været lukket efter cyklonen fordi vandmængderne var enorme. Det er også muligt, at klatre op på toppen af vandfaldet et 40 minutters vandring opad. Men det gjorde vi dog ikke.

Nuwara Eliya – Little England i tågerne

Stemningen er derfor også afdæmpet, da jeg ankommer til Nuwara Eliya, også kaldet Little England. Området er centrum for Sri Lankas teproduktion, og de grønne teplantager bølger sig op ad bjergsiderne, så langt øjet rækker.

Byens høje beliggenhed betyder køligere temperaturer, men også hyppig tåge og regn. De britiske kolonitider er stadig tydelige – i bygningerne, haverne og hele byens udtryk. Det føles næsten som et lille stykke England midt i Sri Lanka.

Her falder tempoet automatisk.

Nuwara Eliya

Der er ingen tvivl om, at Nuwara Eliya er en lokal srilankask by. Den virker på en eller anden måde mere fattig, men også mere autentisk. Jeg bruger min eftermiddag på at gå rundt i byen og kigge på byen og fandt en lille lokal Cafe, hvor jeg fik den bedste pastaret og en cola til 30 kr. Jeg fik kigget lidt på det lokale posthus, der virkelig er et levn fra den britiske kolonitid. Jeg gik en tur i Victoria Park en fin bypark. Her var dejlig ro. Peronligt syntes jeg ikke byen har så meget at byde på, men måske er jeg også ved at være lidt træt på oplevelser.

En dag med masser af indtryk

Ikke alle rejsebeskrivelser er alle lige eventyrlige, men det følger jo også med at rejse i verden. Og jeg syntes selvfølgelig også det er en vigtig fortælling at dele. For verden ændre sig og det gør verdens klima også. Men ofte er det de aller fattigste der betaler den største pris. Tak fordi gider at læse med.

Har du brug for mere inspiration så kig på min hjemmeside. Du finder den bare her.

Husk at du også kan tilmelde dig mine nyhedsbreve, så kommer de her nyhedsbreve direkte til din mail – nemt og enkelt.