Sigiriya og Pidurangala – solopgang, solnedgang og en af Sri Lankas mest ikoniske udsigter

Sigiriya Rock – også kendt som Løveklippen – er uden tvivl et af Sri Lankas mest kendte vartegn. Jeg havde set utallige billeder af den ikoniske klippe, længe før jeg kom til øen, og den dukkede op igen og igen, hver gang jeg researchede på, hvad man skal opleve i Sri Lanka. Alligevel var det først, da jeg stod der selv, at jeg forstod, hvorfor Sigiriya har fået sin status.

Sigiriya rejser sig omkring 200 meter lodret op af landskabet og føles næsten uvirkelig, når man står ved foden af klippen. Det, der gør klippen så fascinerende, er at den rejser sig lodret op midt i en jungle, hvor alt bare er grønt og lavt. Selve klippen er magma og granit og over millioner af år er det omkringliggende, blødere materiale blevet slidt væk af vind og vejr, mens de massive klippekerner har modstået erosionen. Derfor denne særpræget formation. Det er vildt

Løveklippen – kongens fæstning i skyerne

Historien bag Sigiriya er mindst lige så vild som dens udseende. I det 5. århundrede lod kong Kashyapa klippen omdanne til sin kongelige fæstning og sit palads. Efter at have taget magten på brutal vis frygtede han hævn og valgte derfor at bygge sit kongerige højt hævet over omgivelserne – beskyttet af klippens stejle sider, voldgrave og avancerede vandhaver.

Navnet Løveklippen stammer fra den enorme løveindgang, man oprindeligt gik igennem for at nå det sidste stykke mod toppen. I dag er det kun de gigantiske løvepoter, der står tilbage, men de giver stadig en tydelig fornemmelse af, hvor imponerende indgangen må have været.

Turen op ad Sigiriya foregår via trapper og metalgangbroer og er godt tilrettelagt, selvom den sidste del føles både stejl og eksponeret. Jeg fik fortalt at der var 1.200 trappetrin til toppen, så der blev holdt en del pauser undervejs. På vej ned passerer man de berømte Sigiriya-fresker – farverige vægmalerier af kvinder, men dem orkede jeg altså ikke, da det krævede en del trapper op igen.

Solopgangen snød mig lidt

Jeg stod tidligt op for at opleve solopgangen fra toppen af Løveklippen. Jeg startede min trappetur kl. 05.15 og det kostede kr. 225 at få lov til at gå 1.200 trappetrin. Men som altid betaler jeg hvad det koster, da det måske er sidste gang i mit liv jeg oplever dette. Himlen var dog tung af skyer, og solen gemte sig det meste af morgenen. Selvom solopgangen ikke var særlig imponerende, var det alligevel noget helt særligt at stå deroppe i stilheden og kigge ud over junglen, mens dagen langsomt vågnede.

Jeg var der dog ikke alene, for ud over rigtig mange andre mennesker så var der masser af aber og hundehvalpe, hvordan de så end var kommet derop. Men sjovt at kigge på, hvordan aberne og hvalpene sloges.

Pidurangala Rock – den rå og oplevelse

Hvor Sigiriya er poleret, historisk og velorganiseret, er Pidurangala Rock det stik modsatte. Klippen ligger kun et stenkast fra Løveklippen og har omtrent samme højde – omkring 150–200 meter – men oplevelsen her er langt mere rå og autentisk.

Turen op starter ad trapper forbi et lille buddhistisk tempel, hvorefter stien gradvist bliver mere ujævn. De sidste meter kræver, at man klatrer over store kampesten og bruger både hænder og fødder. Det er ikke teknisk svært, men man skal være opmærksom og kunne gå dybt ned i sine knæ, så overhoved ikke for mennesker med knæproblemer.

Jeg valgte at tage turen op til solnedgang, og det viste sig at være det helt rigtige valg. Da solen begyndte at gå ned, blev landskabet badet i varme gyldne og orange farver, og midt i det hele tronede Sigiriya Rock – dramatisk der i den flade jungle. Herfra forstår man virkelig, hvorfor netop denne klippe har haft så stor betydning gennem historien.

Jeg nød virkelig at sidde deroppe på den varme klippe og kigger på det smukkeste landskab 360 grader rundt.

To klipper – to meget forskellige oplevelser

Sigiriya og Pidurangala er skabt af de samme geologiske kræfter, men tilbyder to vidt forskellige oplevelser. Sigiriya imponerer med sin historie, sin arkitektur og sin storhed, mens Pidurangala vinder på udsigten, stemningen og følelsen af at være lidt mere alene med naturen.

Selvom solopgangen fra Løveklippen ikke viste sig fra sin bedste side, fortryder jeg ikke et sekund. Og solnedgangen fra Pidurangala Rock vil står som et af de store øjeblikke på denne rejse.

Skal du til Sri Lanka, så gør dig selv den tjeneste at opleve dem begge.

Oplevelserne i Sigiriya er endnu ikke slut

Der er stadig mere at opleve i Sigiriya området. Tak fordi gider at læse med – det skal nok komme meget mere. Jeg beklager hvis du har fået det første nyhedsbrev 2 gange, men jeg havde lidt problemer med udsendelse af det.

Har du brug for mere inspiration så kig på min hjemmeside. Du finder den bare her.

Husk at du også kan tilmelde dig mine nyhedsbreve, så kommer de her nyhedsbreve direkte til din mail – nemt og enkelt.