Sigiriya – mere end bare et stop på vejen mod Sri-Lankas vartegn – Løveklippen

De fleste forbinder Sigiriya med ét bestemt syn – Løveklippen. Det gjorde jeg egentlig også selv. Løveklippen var grunden til, at jeg overhovedet fandt området på kortet. Men det viste sig hurtigt, at Sigiriya området havde meget mere at byde på.

Området omkring Sigiriya består af små landsbyer, rismarker og et tempo, der føles markant anderledes end hvad jeg forestiller mig ved Sri Lankas mere turistede kystbyer. Her følger hverdagen stadig årstiderne. Bønderne arbejder i markerne, oksekærrer triller ad de smalle og meget hullede veje, og dagene starter tidligt. Aftenerne er stille. Næsten overraskende stille, men måske er det fordi jeg har bookede logi lidt uden for turists gaden, for sådan en er der naturlig vis også her.

Der lever mange elefanter i området, og det sætter også sine spor i hverdagen. Jeg må ikke bevæge mig uden for hotellets område, før det er blevet helt lyst. Det er ikke en begrænsning, der føles irriterende – snarere en påmindelse om, at naturen her ikke er noget, man kontrollerer. Jeg må selvfølgelig erkende, at jeg lige tænker, slap nu af der kommer vel ingen elefanter her i rismarkerne. Men da jeg om aftenen i mørket hørte prusten og brøl af elefanter lige bag haven var jeg rigtig glad for, at der var hegn op.

Et landskab, hvor vand er alt

Sigiriya ligger midt i Sri Lankas tørre zone, og netop derfor er vand altafgørende. Området er omgivet af gamle kunstvandingssøer, som stadig bruges i dag. De er ikke kun historiske levn, men en aktiv del af livet her – både for landbruget og for dyrelivet.

Reservoirerne tiltrækker fugle, aber, firben og elefanter og giver landskabet en rolig karakter. På vejen til mit hotel passerer jeg et lille landbrug, hvor sovepladsen er bygget højt oppe i et træ for at undgå elefanter. Her er de helt klar over, at elefanterne er vilde dyr, derfor tager de alle de forholdsregler.

En dag i langsomt tempo

For at få en bedre fornemmelse af området tager jeg på en byrundtur. Ikke en bytur i klassisk forstand, men en rolig tur gennem landskabet. Turen går ad små veje i en oksekærre, videre på en sejltur gennem et smukt sumpområde og jeg ender i en lille landsby.

Her bliver vi inviteret indenfor for at se, hvordan de lokale tilbereder deres mad. Al madlavning foregår over åben ild, og nationalretten er rice and curry – serveret med et væld af forskelligt tilbehør. Da det kun er min guide og mig, bliver der lavet rigeligt med mad, og det hele smager helt fantastisk. Min guide fortæller, at det er sådan han og hans familie lever blot i byen.

At spise med fingrene kommer lidt bag på mig, men det gør man hos de lokale på Sri Lanka. Der bruges meget kokos (og chili) i maden, og smagene er både kraftige og blide på samme tid. Da vi senere bliver kørt retur i tuk-tuk, er jeg både mæt og tilfreds. Dele af turen føles ærligt talt lidt turistede efter min smag, men madlavnings- og spiseoplevelsen er uden tvivl alle pengene værd.

Et uventet højdepunkt

Sigiriya gemmer også på et sted, jeg ikke havde forventet at finde netop her. Athreya Ayurveda er blevet kåret som et af de bedste steder for massage i Sydøstasien – ikke som en smart attraktion, men som et seriøst ayurvedisk center.

Jeg booker en behandling og ender med en times fuldkropsmassage efterfulgt af dampbad. Selv mine øreflipper bliver masseret. Man skal ikke være blufærdig, men oplevelsen er både professionel og utrolig afslappende. Jeg går derfra med blød hud, rolige muskler og en dejlig fornemmelse i kroppen.

260 kroner for hele oplevelsen føles næsten absurd billigt. Det er uden tvivl et af de steder, jeg vil anbefale uden forbehold.

Lad rejsen begynde

Så er eventyret begyndt fuldt af gode oplevelser. Tak fordi gider at læse med – det skal nok komme meget mere.

Har du brug for mere inspiration så kig på min hjemmeside. Du finder den bare her.

Husk at du også kan tilmelde dig mine nyhedsbreve, så kommer de her nyhedsbreve direkte til din mail – nemt og enkelt.