Morgenro i rismarkerne og min første elefantsafari

Jeg havde bosat mig et lille sted med kun ganske få værelser til udlejning. Et simpelt og fint guesthouse, drevet af en familie bestående af tre generationer, hvor man hurtigt følte sig mere som gæst end som kunde. Stedet lå midt ude i rismarkerne med jungle som baghave – et af den slags steder, hvor stilheden fylder mere end komforten.

Strømmen gik med jævne mellemrum, og om aftenen fik jeg at vide, at elefanterne ofte lusker rundt i området om natten. Derfor var der én klar regel: før kl. 7.00 skulle man blive inde, men derefter var det helt fint at bevæge sig rundt. Det lød dramatisk, men også lidt fascinerende.

Da morgenen kom, var det en af de smukkeste. Vejret er lidt omskiftelig hernede sol, overskyet, regn med stadig varmt. Luften var kølig, lyset blødt, og rismarkerne lå så fint i de første solstråler. Jeg snørede skoene og gik ud ad den smalle grusvej, som snoede sig forbi små landbrug. Allerede tidligt var folk i gang i markerne – bønder arbejdede i det lave vand, mens fuglene kredsede over hovederne på dem.

Målet med min morgen vandring.

Mit mål for morgenturen var den sø, jeg havde sejlet på da jeg var på byrundtur. Da jeg nåede frem, lå vandet spejlblankt, og i det fjerne kunne jeg se Løveklippen rejse sig over landskabet. Set herfra virkede Sigiriya næsten endnu mere majestætisk. Det var en beroligende måde at starte dagen på. Da jeg kom retur stod den singalesiske morgenmad klar til mig.

Elefantsafari i Minneriya – spænding og eftertænksomhed

En af de helt store oplevelser i Sigiriya-området er elefantsafari, og sumpområderne omkring Minneriya National Park er kendt for deres store elefantbestande. Elefanterne trives godt her, og jeg havde virkelig glædet mig til at se dem i deres naturlige omgivelser.

Jeg blev hentet i Jeep og kørt ud mod parken, klar til min første safari nogensinde. De viste sig dog senere, at det ikke var den rigtige Minneriya National Park, som jeg forventede men et mindre sumområde.

Spændingen var høj. Billetten blev købt sammen med bunkevis af andre mennesker og deres Jeeps, og da jeg rejste alene, endte jeg med at betale omkring 450 kr. for tre timer – lidt dyrt, men det føltes som en del af oplevelsen.

Lad safarien begynde

Vi kørte ad meget bumpede veje gennem sumpede områder og sad faktisk fast på et tidspunkt. Heldigvis var vi aldrig alene – en af de andre Jeeps trak os fri, og turen fortsatte. Ret hurtigt begyndte vi at se elefanter. Mange elefanter. Store hanner, mindre hunner og familier med unger, der holdt sig tæt ind til de voksne. På den måde var safarien en klar succes.

Men jo længere vi kørte, jo mere begyndte jeg at få det lidt ambivalent med hele konceptet. Det føltes som et kapløb mellem Jeeps om at komme tættest på elefanterne og få den bedste “parkering”. Der var simpelthen så mange køretøjer samlet omkring de samme dyr, at jeg ikke kunne lade være med at tænke på, hvordan det måtte føles for elefanterne.

Selvom motorerne blev slukket, og folk generelt var stille, syntes jeg, vi kom for tæt på. Det virkede som om, vi begrænsede elefanternes frie bevægelse, og det gjorde mig utilpas. Jeg nævnte det for chaufføren, som forklarede, at det område, der var åbent for Jeeps, var relativt lille i forhold til antallet af køretøjer. Det gav mening – men det ændrede ikke helt min følelse.

Så om jeg er fan af den type safari? Nej, nok ikke helt.

Men jeg må samtidig erkende, at det var en vild oplevelse at se disse prægtige dyr så tæt på i naturen.

Mere end elefanter – og det største øjeblik af dem alle

Udover elefanterne så vi også påfugle, vandbøfler, aber og giftige bier. Men den største oplevelse kom faktisk først senere – på vej hjem ad hovedvejen. Her mødte vi et par elefanter, der gik roligt langs rabatten. Ikke fordi nogen havde kørt dem derud, men fordi de selv havde valgt det.

Det øjeblik føltes helt anderledes. Ingen kamp om pladserne. Ingen trængsel. Bare elefanter, der bevægede sig frit i deres eget tempo.

Skal jeg på safari igen? Ja det skal jeg.

Men næste gang håber jeg, at området er væsentligt større – så der bliver mere plads til både elefanterne og os ubudne turister.

Oplevelserne i Sigiriya er nu slut

Og turen går mod Kandy, det kulturelle og religiøse centrum på Sri Lanka. Tak fordi gider at læse med – det skal nok komme meget mere.

Har du brug for mere inspiration så kig på min hjemmeside. Du finder den bare her.

Husk at du også kan tilmelde dig mine nyhedsbreve, så kommer de her nyhedsbreve direkte til din mail – nemt og enkelt.