Madulkelle Tea & Eco Lodge

Nytåret skulle fejres et helt særligt sted. Når man alligevel står foran overgangen til et nyt år alene, kan man lige så godt gøre det lidt mere lækkert end normalt. Normal bruger jeg ikke mange penge på overnatning for det går jo bare fra oplevelserne. Men denne gang skulle jeg lave lidt selvforkælelse. Derfor gik turen til Madulkelle Tea & Eco Lodge, smukt beliggende i bjergene ved Knuckles Mountain Range, cirka 30 kilometer fra Kandy.

Og netop her, jeg fandt det, jeg holder allermest af, når jeg rejser: ro, natur og følelsen af at være langt væk fra alting.

Madulkelle Tea & Eco Lodge - here we come

Et bæredygtigt retreat midt i teplantagerne

Lodgen ligger midt i et enormt teområde – den slags plantager, som normalt ejes af store internationale selskaber. Madulkelle er dog anderledes. Den 10 hektar store teplantage blev opkøbt af en franskmand i begyndelsen af 2000’erne, og i 2008 åbnede lodgen som et luksuriøst, men bæredygtigt retreat.

Her dyrkes mange af grøntsagerne og krydderierne i deres egen køkkenhave, og maden afspejler tydeligt respekten for både lokale råvarer og omgivelserne. Dog er køkkenet primært internationalt, dog kan der godt fås singalesiske retter.

Turen herop var så fin, med små overraskelser

Vejen dertil er en del af oplevelsen

Turen op til lodgen var en oplevelse i sig selv. De cirka 30 kilometer tog næsten to timer fra Kandy, fordi vejen var så ujævn og hullet, at selv en almindelig bil havde det svært. Undervejs passerede vi små landsbyer, omgivet af tebuske så langt øjet rakte.

Teproduktionen kom til området under den britiske kolonitid i 1800-tallet, hvor mange tamiler blev bragt hertil fra Indien for at arbejde på plantagerne. Det er stadig deres efterkommere, som arbejder her i dag, og de små samfund langs vejen er tydeligt tamilske. Tamilerne er hinduer, og nytåret fejres med farverige festivaler – noget jeg tydeligt kunne høre helt oppe fra bjergene.

Smukke udsigtspunkter på vejen op

En speciel velkomst

Ved ankomsten blev jeg budt velkommen af en hindu, der satte et fredsmærke i min pande og gav mig en velsignelse. Allerede dér vidste jeg, at dette sted var noget helt speciel.

Lodgen ligger omgivet af teplantager på alle sider og med en fuldstændig betagende udsigt over Knuckles-bjergene. Jeg blev naturligvis budt på en kop friskbrygget te, inden jeg fik anvist mit overnatningssted.

Nu velsignet og med fredsmærke i panden

Luksus i telt – midt i naturen

Jeg skulle bo i telt de næste to nætter. Men ikke et hvilket som helst telt. Det var et rummeligt luksustelt med alle bekvemmeligheder – et rigtigt luksus ophold. Alligevel var det udsigten, der tog pusten fra mig. Tanken om at vågne op til denne udsigt to morgener er helt vildt.

Nr. 8 blev mit telt

Luksustelt ved Knuckles Mountain Range

Indenfor lige så smukt

Spa, stilhed og bjergluft

Madulkelle Tea & Eco Lodge er også et spa- og wellnesssted, og en times massage var allerede booket. Det samme gjaldt aktiviteterne for næste dag, men de fortjener deres helt eget indlæg.

For nu ventede kun det, jeg havde brug for: afslapning, god mad, en drink, massage – og stilheden i bjergene.

Fortsættelse følger.

Udsigt over teplantager ved Madulkelle Tea & Eco Lodge, Sri Lanka

Massage området er også godkendt

Dejligt at komme i naturen igen

Det var så dejligt, at komme rigtig ud i naturen igen væk fra alle de mennesker. Tak fordi gider at læse med.

Har du brug for mere inspiration så kig på min hjemmeside. Du finder den bare her.

Husk at du også kan tilmelde dig mine nyhedsbreve, så kommer de her nyhedsbreve direkte til din mail – nemt og enkelt.

Godnat fra teplantagen